Sådan gør vi hos os – Toftir Skuli (Færøerne)

Sådan gør vi hos os – Toftir Skuli

Beretningen her tager sit udgangspunkt i et interview, vi har gennemført med Aage Dyssegaard fra Toftir Skuli. På Toftir Skuli er de helt nye brugere af Klassetrivsel og AKT-læreren, Aage, ville gerne fortælle os om sine og kollegaernes oplevelse af at benytte Klassetrivsel.

Beretningen vil indeholde:

  • En kort præsentation af hvilken skole Aage Dyssegaard er ansat på og hvorfor de er begyndt at bruge Klassetrivsel
  • Om hvordan de er gået i gang med at bruge Klassetrivsel
  • Og hvordan de regner med at benytte Klassetrivsel fremadrettet

 

Så er du ny bruger af Klassetrivsel eller overvejer du et abonnement, så kan du her læse lidt om, hvordan det er at være ny bruger af værktøjet, samt få viden om, hvordan andre nye brugere har grebet værktøjet an og er gået i gang med at bruge det. Hvis du gerne vil læse om nogle af vores erfarne brugere, der har arbejdet med Klassetrivsel i flere år, så er der andre historier fra blandt andet Kolding Kommune og Skæring Skole. Begge ligger og venter på bloggen.

Toftir Skuli – en lille skole på Færøerne

Aage Dyssegaard er Toftir Skulis AKT-lærer og han tager sig af alle skolens klasssetrin. Han har for nyligt taget uddannelsen til AKT-lærer på Færøerne og det er herigennem, han er blevet bekendt med Klassetrivsel. Han har tidligere brugt sociogrammer i sit arbejde på skolen, men det har altid været et meget stort arbejde for ham, da alle oplysninger og skemaer skulle laves i hånden. Med Klassetrivsel er den langsommelige bearbejdning fjernet og Aages tid er nu fri til at han kan fordybe sig i andre opgaver, f.eks fortolkningen af sociogrammerne, samt kvalificeringen af tiltag i forhold til fundne. Ved samme tidsforbrug vil kvaliteten af indsatsen derfor blive bedre. Det nævner han også som en stor fordel ved værktøjet.

 

Skolen, som Aage Dyssegaard er ansat på er en en Færøsk skole med cirka 210 elever. Skolen er en lille folkeskole, har ét spor og går fra 0. klasse til 10. klasse. Skolen er en del af et nærmiljø, der er præget af at alle kender hinanden. Praktisk talt alle har gået på skolen – lige fra bedsteforældrenes generation til den yngre generation, der pt slår deres folder på skolens gange.

 

En kommentar, der knyttes af læreren om skolen og det miljø den ligger i, er også, at fordi alle kender alle og samfundet er så lille, så kan der være risiko for at nogle elever fastlåses i en “rolle”, som ikke altid er hensigtsmæssig. Eksempelvis, hvis faderen i en familie var en rod i skolen, så kan man risikere at denne “rolle” overføres til børnene. Her fortæller Aage Dyssegaard, at Klassetrivsel giver lærerne indsigt i den aktuelle generations potentiale og udfordringer og øger chancen for at synet på en elev ikke bliver farvet af lærerens hukommelse om tidligere generationers unoder.

 

Endvidere er det ofte sådan, at når skolen (og samfundet) er så lille, så kan det betyde, at man som lærer har en forestilling om, at man ved alt om alle sine elever. Det viser sig dog ofte ikke at være tilfældet, hvilket også understreges af Aage Dyssegaard, da han og hans kollegaer i alle undersøgelser, de har gennemført, har opdaget flere aspekter, som de “…ikke havde set”, som han siger. Dette er blot nogle af de fordele ved Klassetrivsel, der fremhæves i vores interview med AKT-læreren.

Erfaringer og førstehåndsindtryk – om at komme fra start og se resultater med det samme

Fordi Aage Dyssegaard gerne ville forsøge sig med programmet overtalte han sine kollegaer til, at være med til at afprøve Klassetrivsel. Han fortæller, at han særligt “solgte” ideen om redskabet til kollegerne ved at fortælle dem om, de klare fordele der er ved at have en anonymiseret udgave af et sociogram med til en elev-/skole-hjemsamtale. Selvfølgelig var alle kollegerne nysgerrige og med på at få en gratis prøveperiode, så det kunne prøves af.

 

Allerede i løbet af de første uger gennemførte de, anført af Aage Dyssegaard, undersøgelser i syv af skolens ti klasser. Som før nævnt, så gjorde de fund i alle undersøgelser, som de ikke vidste noget om på forhånd. Endvidere fandt Aage noget i sin egen klasse, som han kunne bruge i en meget konkret situation. Det særligt interessante er her, at selv en dygtig AKT-lærer, kan opdage “skjulte” udfordringer, som han ikke var bekendt med.

Tidligere, inden Toftir Skuli startede et prøveabonnement, henvendte en bekymret mor sig til Aage. Hendes datter, der er elev i en klasse han underviser, gav udtryk for, at hun ikke havde nogen af være sammen med og at ingen ville være venner med hende. Dette forbløffede selvfølgelig den opmærksomme AKT-lærer, da han ikke havde oplevet situationen, som pigen beskriver det.

 

Straks efter påbegyndelsen af prøveperioden blev en undersøgelse med sociogrammer sat op og gennemført i pågældende klasse, og da Aage Dyssegaard læste rapporten efterfølgende tegnede der sig et godt, og mere objektivt, billede af, hvordan pigens situation så ud. Det viste sig nemlig i sociogrammet, at hun var den elev, der fik flest tilvalg. Det kan tyde på, at eleven ikke er opmærksom på, at der faktisk er mange klassekammerater, der gerne vil lege med hende. Dette faktum ændrer selvfølgelig ikke på pigens oplevelse,men ved at give hende information om, at der er mange andre der valgte hende, kan man støtte hende i at der er flere mulige legekammerater og åbne hendes øjne for en anderledes opfattelse af, hvordan virkeligheden kan se ud.

 

Der blev aftalt et møde med pigen og hendes forældre. På mødet fik de fremvist et anonymiseret sociogram. Pigen blev oplyst om, hvor mange tilvalg hun havde modtaget. Af hensyn til GDPR oplyses familien og eleven selvfølgelig ikke om, hvem der vælger hende, men det bliver alligevel tydeligt for eleven, at mange vælger hende til. Ved denne metode fik pigen fornyet mod på at finde legekammerater og fik syn for sagen om, at hun ikke bliver valgt fra af sine klassekammerater, hvilket selvfølgelig bidrager positivt til hendes selvværd.

Undersøgelsernes resultater benyttes i flere sammenhænge

Det var selvfølgelig ikke kun i Aage Dyssegaards egen klasse at Klassetrivselundersøgelser blev udført i løbet af prøve perioden. Faktisk nåede lærerne (sammen med AKT-læreren) at gennemføre undersøgelser i 7 ud af skolens 10 klasser. I fire af klasserne hjalp Aage til i alle af undersøgelsens faser: opsætning, gennemførelse, læsning og fortolkning af rapporter og så selvfølgelig til at udvælge indsatser på baggrund af data fra undersøgelserne. Nogle af lærerne kastede sig også direkte ud i at lave undersøgelser selv. De fik kun gennemgået, hvordan man opsætter undersøgelserne (her kan vores e-learningforløb benyttes) og så var de ganske selvkørende.

 

I alle klasser fandt skolens lærer ting i rapporterne der var opsigtsvækkende og som de ikke havde lagt mærke til i deres daglige observationer af eleverne. Det faktum kom lidt bag på dem. Aage Dyssegaard fortæller, at de (før Klassetrivsel-undersøgelserne) havde den her opfattelse af, at de vidste det meste om eleverne. At de i alle klasser fandt forhold, som de ikke havde lagt mærke til i deres daglige observationer af eleverne, kom lidt bag på dem. Dette ser de dog ikke som en kritik af deres observationer, men mere som behov for at supplere dem. At få disse nye oplysninger, opfattes på skolen som værdifuld viden, som de slet og ret ikke har mulighed for at få gennem observationer. Det støtter derfor deres daglige arbejde og klæder dem endnu bedre på til at styrke elevernes trivsel.

 

Udover at lærerne får værdifuld indsigt i elevernes relationer og trivsel, så får de også et rigtig godt grundlag for at udvælge tiltag og målrette disse tiltag. Et eksempel som Aage giver i interviewet er, at han i sin klasse (indskoling) bruger forskellige virkemidler ift elevernes trivsel. Han nævner disse:

  • Arrangerede lege
  • Massagehistorier
  • Skiftende pladser
  • Skiftende grupper
  • Skiftende arbejdsformer

 

Alle disse tiltag målrettes ud fra de oplysninger om børnenes relationer, der fås i Klassetrivselrapporten. Et eksempel: Hvis to elever kun vælger hinanden og ikke har andre relationer end hinanden, så kan læreren, her Aage, målrette sine legegrupper, siddepladser og arbejdsgrupper på en måde, der støtter de to elever i at få andre relationer en kun hinanden.

 

Når prøveperioden er ovre

Efter endt prøve periode, blev de på Toftir Skuli enige om, at de ville fortsætte i abonnement. Erfaringerne fra prøveperioden var så gode, at de gerne ville arbejde videre med Klassetrivsel.

 

Det er planen, at de på sigt vil arbejde ud fra et cyklisk princip. Ved dette forstås, at de vil kontinuerligt vil arbejde med Klassetrivsel ved at vurdere hvilke kriterier undersøgelserne skal opsættes ud fra (altså, hvad de gerne vil vide noget om), læsning og fortolkning af rapporterne og ud fra disse iagttagelser udvælge og arbejde med målrettede tiltag.  Hos Klassetrivsel har vi udfærdiget en figur, der kan hjælpe med til forståelsen af, hvordan man kan arbejdet cyklisk med Klassetrivsel-undersøgelser. Start «klokken 12» i figuren, når du læser den.

Fordele ved at arbejde med Klassetrivsel på Toftir Skuli

Der er selvfølgelig mange fordele ved at arbejde med Klassetrivsel, men et par af de fordele, som Aage Dyssegaard fremhæver i interviewet fortjener at blive nævnt eksplicit.

 

Det er en klar fordel, og nok også den vigtigste ifølge Aage, at lærerne ud fra rapporterne får andet end deres mavefornemmelse at arbejde ud fra. Dette er et aspekt som samtlige af vores kunder fortæller om, og pointen er her, at man som lærer ikke skal argumentere for sine elevers trivsel ud fra, hvad man som lærer “føler”. Arbejde/tiltag kommer til at bygge på data og ikke på lærerens mavefornemmelse.

 

Måske lige så vigtigt er også at det, at Klassetrivsel automatiserer de langsommelige og træge processer, som lærerne tidligere har udført manuelt. Med Klassetrivsel behøver lærerne ikke længere sidde og forsøge sig med at lave sociogrammer i hånden, hvilket frigør en masse ressourcer og tid, som i stedet kan benyttes direkte i interaktionen med børnene.

 

Fleksibiliteten i Klassetrivsel fremhæves også. At det er nemt at tilpasse forskellige situationer og arbejdsgange for lærerne er et kæmpe plus. Aage fortæller, at det, at hver enkelt lærer kan tilpasse undersøgelserne til sin specifikke klasse og at de i øvrigt kan afvikle undersøgelsen, når det passer ind i den planlagte undervisning, giver en ønskelig fleksibilitet

Konklusion

Der viser sig et tydeligt billede af, at lærerne på Toftir Skuli er glade for at benytte Klassetrivsel. De sætter stor pris på værktøjets fleksibilitet og tilpasningsmuligheder. At det er også er nemt for dem at arbejde med (ikke al begyndelse er svær) gør at lærerne er meget villige til at benytte det og de kan alle se værdien af de datarapporter, der genereres automatisk på baggrund af elevernes svar. Lærerne oplever at Klassetrivsel supplerer deres arbejde med elevernes trivsel og læringsmiljø på en gavnlig måde, hvilket også er en del af begrundelsen for at de har valgt at fortsætte i abonnement efter prøveperioden udløb.

 

Aage Dyssegaards eksempel med den triste elev er et tydeligt eksempelt på, hvordan data fra en undersøgelse hurtigt kan komme i spil og hvordan en elevs trivsel hurtigt kan hjælpes godt på vej igen.

 

Har du kommentarer eller en historie at fortælle? Kontakt irene@skolevisioner.dk