Case «Michael»

av

Læsetid:  5 minutter

Sådan hjalp Klassetrivsel Michael med at gennemføre sin ungdomsuddannelse

 

 

Det følgende indeholder en kort fortælling om, hvordan en vejleder meget tidligt identificerede en problematik, der kunne have endt med at eleven Michael måtte droppe ud af gymnasiet. Ved hjælp af Klassetrivsel blev problematikken opdaget tidligt og vejlederen kunne gribe ind med tiltag målrettet Michaels situation, så han kunne få den støtte der var nødvendig for at han kunne gennemføre uddannelsen.

 

Læs med her, og oplev, hvordan Michael fik hjælp.

Problematikken opdages

Det gymnasium, som Michael er elev på, gennemfører hvert år flere (trivsels) undersøgelser. Det er standard, at der gennemføres en undersøgelse blandt de nystartede elever i 1.g. 

 

Undersøgelsen tilrettelægges og gennemføres allerede en måned efter eleverne er begyndt. Dette gøres, fordi der er et stort ønske om at kunne hjælpe de elever, der sidenhen vil vise sig at blive frafaldstruede. Ved at identificere disse tidligt, kan man hjælpe dem, inden problemerne bliver så store, at de vokser sig over hovedet på eleven. Klassetrivsel giver mulighed for at identificere elever, inden disse får problemer med fraværsprocenten og/eller med lave karakterer, som følge af en høj fraværsprocent.

 

 

Efter undersøgelsen er gennemført læser klassens primære lærer og vejlederen undersøgelsen i gennem. Begge bliver opmærksomme på at Michaels resultater stikker ud. De bliver enige om, at de vil undersøge problematikken nærmere. 

 

Det de opdager er:

  1. at Michael får ganske få tilvalg fra klassens øvrige elever i alle de sociogramspørgsmål, der omhandler faglighed
  2. at Michael bruger virkelig mange timer på sit fritidsjob

Klassetrivsels stakkede søjler er en sammentælling af alle de tilvalg en deltager modtager fra klassens øvrige elever. Diagrammet så således ud for Michaels klasse:

Når man zoomer ind på Michael, ses det at han får fine tilvalg fra de øvrige elever i alle de spørgsmål der IKKE er faglige. Han modtager tilvalg fra klassekammeraterne i spørgsmålene A1, A3, A4 og A5. Alle disse handler om situationer, hvor fagligheden ikke er i fokus. Det er altså interessant at Michael ikke tilvælges i spg A2 og A6. Dette viser at de øvrige elever i klassen lynhurtigt har erfaret, at Michael er en god ven i alt, der ikke har noget at gøre med faglighed. Dette vil selvfølgelig på sigt svække Michaels muligheder for at samarbejde med klassekammeraterne, når der er faglige projekter, gruppearbejde og skriftlige samarbejder, der skal gennemføres.

Michael selv angiver også, at han har svært ved at finde nogen at arbejde sammen med, når det gælder faglige sammenhænge. Dette bliver tydeligt i resultatet her:

Det viser sig også i andre resultater, at der er noget på færde i Michaels tilfælde, som kræver opmærksomhed. Michael angiver i undersøgelsen at han styrketræner halvanden time hver dag, samt spiller fodbold fire timer om ugen. 

Dette er i sig selv ikke et særligt problem, hvis man som elev er disciplineret og også får lavet sine lektier. Men fritidsinteresserne er ikke det eneste, Michael udfylder sin fritid med. Han angiver nemlig også:

Michael har altså ved siden af sine studier op til 35 timers erhvervsarbejde. Fritidsjobbet og fritidsinteresserne ender dermed med at udfylde uhensigtsmæssigt mange timer af Michaels tid, hvorfor studierne bliver nedprioriteret.

Hvad er næste skridt?

Resultaterne fra Klassetrivselundersøgelsen udløser derfor en samtale med Michael, da hans arbejdsbyrde er bekymrende. Den kvalitative samtale med Michael må benyttes til at kaste lys over, hvorfor Michael ønsker at arbejde så mange timer samtidigt med, at han også gerne vil gå i gymnasiet. 

Under samtalen kommer det frem, at Michael kommer fra et af de såkaldte uddannelsesfremmede hjem. Michael er “mønsterbryder” i sin familie, da han er den første til at påbegynde en ungdomsuddannelse. Michael fortæller i samtalen med vejlederen, at hans forældres holdning er, at det er godt at få en uddannelsen, men at det er det gode, solide og ærlige arbejde, der skal prioriteres. Uddannelsen indtager anden prioritet, som man må finde tid til, når man har fri fra sit arbejde. 

Det viser sig, at det ikke kun er Michaels holdning, der skal arbejdes med, hvis man ønsker, at han skal lykkes med uddannelsen. Det er i lige så høj grad den kultur, han møder i sit hjem hos forældrene, der bør udfordres.

Kulturbearbejdning

Michaels forældre inviteres til et møde med en vejleder og klassens primære lærer. Formålet med samtalen er, at oplyse Michaels forældre om, at det kan blive utroligt svært for Michael at lykkes med uddannelsen, hvis det forventes af ham, at han skal opretholde 25-35 timers erhvervsarbejde om ugen. Forældrene er selvfølgelig skeptiske, men ender nu alligevel med at få en forståelse for, at skolearbejdet må have førsteprioritet i de år, hvor Michael studerer. 

Det ender med, at vejleder i samarbejde med klassens primære lærer, Michaels forældre og Michael aftaler, at han bør drosle ned på fritidsjobbet og give sin ungdomsuddannelse første prioritet i de år han går i gymnasiet. 

 

Hvordan gik det med Michael?

Gennem den tidlige diagnosticering af Michaels problematik ved hjælp af Klassetrivsel, endte Michael med at gennemføre sin ungdomsuddannelse ganske tilfredsstillende og gymnasiet undgik et frafald, da der blev taget hånd om Michael inden han fik et skyhøjt fravær, som kunne være meget svært at genoprette. Endvidere oplevede vejlederen og den primære lærer en stor tilfredsstillelse, da de følte sig rigtig godt klædt på til at kunne varetage en elevs situation på en god måde.

Vi håber selvfølgelig at fortællingen om Michael har givet dig lyst til at høre mere om Klassetrivsel. Vi vil meget gerne invitere dig, dine kollegaer og din ledelse til et onlineoplæg, hvor vi kan fortælle endnu mere om, hvordan Klassetrivsel kan bruges i arbejdet med elevernes/kursisternes trivsel. Ring eller skriv til os, så vi kan aftale nærmere.

*Alle navne er naturligvis opdigtede